Bliv klar til den nye sæson (som jo faktisk allerede ER i gang!).

Er din dragt blevet hullet, dit spyd blevet fladt, monofilamenten slidt og trævlet, elastikkerne blevet slappe og hvide eller er dykkerkniven sløv som en let brugt ske? Har du desuden tanker om et DIY-projekt? Ja aktiv brug af udstyret slider på det og giver ønsker om at optimere på det.

Derfor holder vi grejnørdeaften for alle medlemmer torsdag d. 1. februar 2024. Tid og sted fremgår af opslaget i FB-gruppen hvor man også tilmelder sig (så der er hyggelige “fiskehapsere” og kage nok til alle 😉

Der vil være hjælp at hente til næsten alt. Vi har vådslibere til både knive og spyd, tænger til at klemme crimps ordentligt sammen og vi laver en elastik-workshop hvis man vil lære at lave nye elastikker med et wishbone af dynema til sin harpun. 

Spørg i øvrigt gerne i gruppen hvis der er noget du særligt gerne vil have repareret, fikset eller DIY’et – så ser vi på mulighederne!

print