I år bliver DM i undervandsjagt afholdt på Langeland, så det er jo oplagt at vi deltager med et stort hold på “hjemmebanen”.

Dato for DM er 15. og 16. juni og de to udvalgte spots er velkendte spots, nemlig fyret ved hhv. Tranekær og Keldsnor med reservespot omkring Ristinge. Så reservér allerede datoerne nu og udnyt bl.a. onsdagsjagterne (starter midt april, sådan cirka hvor solen begynder at give tid nok i vandet, men følg med her og på FB hvornår vi præcis går i gang) til at blive klogere på de to spots.

I kan læse mere om arrangementet på DSF’s hjemmeside og se hvordan man tilmelder sig på Langelands Dykkerklubs Facebookside (kræver medlemsskab) hvor processen er beskrevet og man kan spørge om alt omkring arrangementet.

Og tænker du at DM er alt for svært at deltage i så tænk om igen. Der er åbent for ALLE niveauer og det er en både lærerig og spændende oplevelse at deltage i, især hvis man er ny uv-jæger. Man bliver MEGET klogere på hvilke typer fisk der faktisk er på stedet og i hvilke størrelser, hvor dybt de findes på dagen og på hvilken type bund, så motivationen for at lede grundigere efter dem næste gang bliver større når man nu har set spottets reelle potentiale. Og kan man ikke komme i vandet af en eller anden årsag, så kig forbi på land til indvejningen og se de nogen gange vilde fisk der bliver fanget når så mange uv-jægere er i vandet på samme tid.

print