Kvindecamp 2024 – et tilbageblik

I campen sad Heidi klar til at modtage både de deltagere, som havde eget udstyr, samt de 9 frivillige kvindelige undervandsjægere fra hele landet, som havde lovet at hjælpe til, så det blev en tryg oplevelse for kvinderne i selskab med erfarne kvinder. Efterhånden som deltagerne ankom, blev stemningen mere og mere livlig, og alle var spændte på de kommende dage.

Mens der blev budt velkommen af Lisbeth og Heidi, gjorde de frivillige hjælpere de tre typer hapsere færdige, og så var der mulighed for at smage nogle af de kulinariske oplevelser, som sporten også kan give. Dette var et godt udgangspunkt til at tale videre om basal UV-jagt viden og præsentere morgendagens program. Kvinderne var klar og glædede sig til lørdag. Enkelte havde ikke fået beskeden om at hente udstyret i sommerhuset, så de måtte lige med retur til sommerhuset, inden de kunne finde vejen til køjen.

Lørdag morgen skulle der dykkes, og da mange var uerfarne, skulle det være et roligt sted uden for meget vind og bølger samt god sigt. Med frisk vind fra syd (som er den værst tænkelige retning for Langeland, idet fralandsvind klart er at foretrække) var gode råd dyre. Derfor tog Brian og Peter fra klubben på scouting for at finde det bedste spot for kvinderne, mens kvinderne modtog undervisning i fridykning af tidligere landsholdsdeltager Britt Møller Wamberg, som også er medlem i klubben. Der var mange guldkorn (også for de erfarne UV-jægere), så alle lærte en hel del om at bevæge sig i dybderne i det våde element.

Det oprindeligt tænkte spot så absolut ikke godt ud, så valget faldt på Ristinge Havn, som var det eneste sted uden bølger og med ret fin sigt. Til gengæld er det ikke kendt for at holde ret mange fisk, men det blev sekundært i forhold til at få en god første oplevelse under vandet, hvor det at vænne sig til udstyret og bevæge sig i vandet kan være en rigelig udfordring i sig selv. Her stødte en række af klubbens mandlige hjælpere til for at supplere de kvindelige hjælpere, så alle deltagerne kunne få en personlig instruktør, hvis de ønskede det. Nogle havde prøvet det før, mens andre aldrig havde snorklet før, og især sidstnævnte gruppe fik virkelig overskredet nogle grænser og udfordret sig selv, så de var helt “høje” efter oplevelsen. Og heldigvis var der også enkelte fisk, så flere af dem, der havde overskuddet til også at “gå på jagt” under vandet, fik lidt skrubber og rødspætter med retur til campen. Her var det nogle glade og entusiastiske kvinder, som Lisbeth og Heidi fik retur, og efter at have fået skyllet udstyret, var de klar til at lave kunsttryk af fiskene med kunstneren Linea Hansen/Momlis fra Langeland.

Efter det kreative indslag blev der serveret kaffe og kage, og dem, der havde lyst, kunne bl.a. – i et andet lokale – se en demonstration af, hvordan man fileterede sine fladfisk med en saks af Yvonne Pedersen fra klubben Cousteau. Igen var det både deltagerne og hjælperne, der lærte noget nyt, hvilket næsten altid sker, når man er sammen med nogle med samme interesse.

For at få uddelt sponsorpræmierne blev der afholdt en “hvor meget kan du huske af det, du indtil videre har lært-test” til stor morskab for deltagerne.

Ca. en time før aftensmaden ankom de frivillige mandlige UV-jægere fra klubben, og vi fik her en spændende guidning i, hvordan man laver frugtmjød inkl. prøvesmagninger af Klaus fra klubben. Især solbær-mjøden faldt i god jord, men det var generelt lækre sager, Klaus havde med.

Og så blev der ellers serveret et fantastisk måltid mad, lavet af Anja og Lizette og sponsoreret med øl fra Brolykke Herregård. Her havde folk fordelt sig, så erfarne og uerfarne sad side om side, og der var mulighed for at spørge om alt og høre beretninger fra diverse oplevelser med undervandsjagt. Det var en særdeles hyggelig aften, hvor snakken gik helt af sig selv, idet alle havde samme interesse og var nysgerrige på at lære mere – erfaringsudveksling, sparring og hygge, lidt ligesom på onsdagsturene i klubben. Efter aftenshyggen tog de mandlige deltagere hjem igen, så kvinderne kunne evaluere dagen og gå til ro.

Søndag morgen stod den på morgenmad på lejerskolen, og herefter pakkede alle deltagerne sammen, gjorde rent og drog til spottet. Igen stod de mandlige hjælpere klar, og enkelte deltagere havde allerede været tidligt i vandet, da de skulle tidligt afsted fra Langeland.

Vejret viste sig ikke fra sin bedste side med endnu mere blæst og bølger, så der var desværre både dårligere sigt og mere udfordrende forhold at dykke under. Kvinderne kastede sig dog ud i læringen alligevel, med troen på og viljen til, at det kunne de selvfølgelig godt klare. Og det kunne de jo, så mange af deltagerne fik igen en fantastisk oplevelse, hvor nye grænser blev overskredet, og flere fik fisk med ind.

Især under sådanne forhold var det godt, at hver deltager havde en personlig hjælper med, så det føltes trygt at dykke, ligesom der også var en DSF-sponseret redningsbåd i vandet for alle tilfældes skyld (det var der begge dage!).

Desværre var der også nogle af deltagerne, der oplevede, at forholdene var lidt for voldsomme, men de holdt sig så tættere på land med instruktøren og fik prøvet at affyre harpunen nogle gange eller endte med at gå op og snakke med hjælperne på land i stedet for. Mange “hygge-undervandsjægere” ville nok betakke sig og have valgt en anden dag til et dyk, men lige netop i en klub kommer man oftere ud i al slags vejr og oplever f.eks., at fiskene tit ikke er nær så sky i “dårligt vejr”. At overkomme sådanne udfordringer og alligevel hoppe i vandet er lige nøjagtig en af de egenskaber, der også kendetegner en god undervandsjæger.

MEN vejret havde desværre flere udfordringer til os. Lisbeth og Heidi havde nemlig planlagt at slutte campen med mad i det fri på kysten. De havde fundet den helt store paella-pande frem, så deltagerne også kunne smage nogle af de lækre ting, man også kan samle ind, når man er under vandet, især blåmuslinger og signalkrebs. Alle deltagere såvel som frivillige skulle have en portion, før de drog til hver deres landsdel, men kraftig regn og tiltagende blæst med de byger, der drev ind over campen, resulterede desværre i, at det måtte aflyses (billederne er fra sommerafslutningen hvor paellaprojektet til gengæld blev gennemført). Trods det var der forbavsende god stemning lige til det sidste, og måske netop det, at man hele weekenden havde prøvet noget nyt, lært en masse i fællesskabet og overskredet egne personlige grænser med flere længder, gjorde, at en smule dårligt vejr selvfølgelig også var nemt at overkomme. Næsten ingen af deltagerne kendte hinanden, da vi startede, men sammenholdet til sidst var fantastisk at opleve. Og vi ser nu, at rigtig mange af kvinderne har mod på vores onsdagsture. Det glæder os meget, for det er det helt rigtige sted at lære mere og komme videre i sporten.
Så tag godt imod de nye undervandsjægere, når I møder dem i klubben og på strandene derude.

Heidi og Lisbeth er et fantastisk makkerpar, der supplerer hinanden utrolig godt, idet Lisbeth er utrolig idérig og god til at finde på nye spændende tiltag, mens Heidi har øje for detaljerne og skærer igennem med det, der er praktisk gennemførligt. Så campen er et projekt, de kan være utrolig stolte af at have gennemført til glæde for så mange kvinder, der nu har fået øjnene op for denne sport. En kæmpe tak skal lyde til alle, der var med til at gøre campen mulig og hele “selvfølgelig kan vi det”-attituden fra alle hjælpere på campen. Nordea Fonden i SHORES regi skal også have tak for at støtte med midler, der gjorde campen mulig at gennemføre, ligesom vi takker DSF (Danmarks Sportsdykker Forbund), der sponsorerede sikkerhedsbåden begge dage. Også en tak skal lyde til Sportsbutikken for hovedpræmien, som var en superfin Beuchat Hero Carbon harpun.