Danmarksmesterskaberne i undervandsjagt var på programmet for pigerne fra Langelands Dykkerklub. Og med tidligere succeser i bagagen ved både DM og sidste års nordiske mesterskab var der noget at leve op til. Og det gjorde de så!
Langelands Dykkerklub satte sig nemlig på de fire første pladser med en guldmedalje til Cecilie, sølv til Jessica og bronze til Lisbeth der kun lige nuppede den sidste medalje foran Heidi med få grams forskel. I gruppekampen fik langelandsgruppen (Cecilie, Jessica og Heidi) desuden en flot 7. plads, så de holdt et højt niveau med fangst af både fladfisk og pelagiske fisk.

print