At dykke er meget fascinerende. Man oplever en helt anden verden end den vi er vant til. Dog er det også vigtigt, når vi bevæger os i et element som vand, at have respekt for det element man befinder sig i. Derfor er sikkerheden et stort punkt, og noget vi sætter meget højt. Søsportens sikkerhedsråd har opstillet 10 regler som retningslinier man bør overholde hvis man ønsker at dykke. Husk, at man overholder reglerne, er ikke ensbetydende med at der ikke kan ske fejl og uheld.
- Dyk kun hvis du er sund og rask og er fysisk og psykisk parat til det
- Kend dykkerforholdene
- Vær omhyggelig med udstyret. Husk før et dyk at kontrollere udstyret og luftmængden ved selvcheck,
makkercheck og dykkerledercheck - Følg dykkerlederens instrukser
- Kend og respekter dykkertabellen (sikkerhedsstop for opstigning/undgå dekompression
- Dyk aldrig alene
- Sørg for optimal afbalancering (brug af vægtbælte)
- Ånd dybt og roligt
- Brug støtte i overfladen (fx bøje, båd eller flåde)
- Sæt dig ind i regler og love, og brug altid dykkerflagHvis du ønsker at læse mere, og få uddybende forklaringer til hvad der ligger under punkterne kan du læse mere om det på Søsportens sikkerhedsråds hjemmeside.